Backend udvikler

Er du udvikler, der ønsker at få sat dine kompetencer i spil i et højt fagligt miljø med mulighed for god sparring? Er du nysgerrig på nye teknologier og platforme, og vil du gerne kombinere dine faglige udfordringer med at udvikle dine færdigheder gennem uddannelse, certificeringer og kontinuerlig læring?

 

Om jobbet

I BRØLSTÆRK er vi on-site konsulenter. Helt konkret betyder det, at du mandag-fredag arbejder sammen med kundens team, hvor du bliver en vigtig og integreret del. Du kommer helt tæt på kunderne, deres forretning og deres tekniske løsninger, og du får rig mulighed for at teste dine faglige evner af. 

Du kommer til at arbejde i en af dine foretrukne tech stacks. Du samarbejder med én kunde af gangen, og vi prioriterer længerevarende samarbejder, så du har rig mulighed for at sætte dig grundigt ind i kundens domæne og behov samt skabe nogle gennemtænkte løsninger. Fysisk arbejder du et par dage om ugen hos kunden og de resterende dage hos enten BRØLSTÆRK eller hjemmefra.

Hver fredag samles vi på vores kontor i Lystrup ved Aarhus. Det gør vi, fordi vi godt kan lide det. Men også fordi at vi hver fredag eftermiddag ligger kundeopgaverne til side for at blive klogere – vi deler vores viden og eksperimenterer med nye teknologier og platforme i vores interne læringsgrupper.

Og som ny medarbejder i BRØLSTÆRK, bliver du teamet op med en af vores mere erfarne konsulenter, som vil agere mentor i hele din opstart. Fordi i BRØLSTÆRK deler vi vores viden og erfaringer. Du bliver en integreret del af den brølstærke start-up ånd, hvor du altid har et kompetent bagland, hvis du mangler sparring på en opgave. 

 

Om BRØLSTÆRK

BRØLSTÆRK er en lille organisation, og al vores kommunikation foregår åbent og transparent. Vi er primært dataloger, datamatikere og ingeniører - den slags typer, som elsker at kode, og som er meget passionerede omkring vores håndværk.

Vi har øremærket 10% af vores arbejdstid til at vi kan udvikle os, både personligt og fagligt. Det foregår eksempelvis via interne læringsgrupper, hackathons, selvvalgte kurser, konferencer og certificeringer, open source-projekter eller ved at holde oplæg for både interne og eksterne netværksgrupper. Vi sørger for at rammerne spiller – og så er det op til dig at forvalte din tid.

 

Vi tilbyder
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du i høj grad selv sætter dagsordenen
  • Masser af faglige udfordringer og kvalificeret sparring
  • Funktionæransættelse – med ugentlig arbejdstid på 37 timer
  • Certificeringer/uddannelse i relevante platforme og teknologier (betalt af BRØLSTÆRK)
  • Årligt hackathon på en uges varighed (betalt af BRØLSTÆRK)
  • Tilbud om årlig deltagelse i konference (betalt af BRØLSTÆRK)
  • Mulighed for deltid
  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale med kunden

 

Hvem er du?

Vi bliver ret begejstrede, hvis du…

  • Er datamatiker, datalog, softwareingeniør eller lignende
  • Befinder dig godt i en ekspertrolle hos kunder, hvor din erfaring virkelig kan gøre en forskel
  • Har en naturlig interesse for, hvad der rører sig indenfor dit felt – også på de emner, der ligger i udkanten af din faglighed og måske er et stykke inde i fremtiden
  • Ikke er bange for at udfordre andres meninger, ligesom du ikke er bange for at blive udfordret
  • Som person er i stand til at få andre udvikleres opmærksomhed gennem din faglighed og ekspertise
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt samt sætte orden i dine opgaver

 

Din tech stack

Vi ved godt, at du ikke kan være flydende i alle sprog og platforme, men vi forventer, at du vil føle dig godt hjemme i en tech stack, der eksempelvis kan indeholde følgende:

  • .NET/.NET core eller Java (ikke nødvendigvis alle)
  • SQL og NoSQL teknologier
  • Erfaring med AWS eller Azure er en fordel

 

__

”I BRØLSTÆRK får du det bedste af to verdener – en ”hjemmebase” med
tæt sammenhold, højt fagligt niveau og god sparring samtidig med
at du løser de store, spændende problemer i kundernes større organisationer.”

Philip Kristoffersen, Senior developer i BRØLSTÆRK

Smiler du ved tanken om design patterns? Ved du, at containers ikke kun er noget man laster på skibe - og at microservices ikke blot er noget for meget små virksomheder?

Kontakt 

Vi mødes gerne over en kop kaffe eller en fyraftensøl til en uforpligtende snak om dine muligheder i BRØLSTÆRK.

Vil du vide mere, så tag endelig fat i os. Send os en mail eller giv os et ring.

BRØLSTÆRK
Skæringvej 110, 3. sal (K7)
8520 Lystrup