I Brølstærk lever og ånder vi for kreativitet og skabertrang. Det kommer til udtryk i varetagelsen af vores kunders softwareudvikling og platformdrift. Men vores primære fokus er i virkeligheden udvikling – udvikling af software og udvikling af mennesker.
Vi er on-site konsulenter, og vi arbejder som en integreret del af vores kunders forretning, hvor vi varetager frontend, backend og platformsopgaver.
Som hus er vi et fullstack hus. Vi har stærke kompetencer på både frontend og backend og mestrer også koblingen til den underliggende platform - uanset om platformen ligger on-premise eller i skyen.
Vi arbejder som en integreret del af kundens udviklingsteams, hvor vi løser opgaver på lige vilkår med kundens specialister.
Som konsulent i BRØLSTÆRK bliver man en del af et team bestående af profiler med vidt forskellige personligheder, kompetencer og interesseområder. Netop vores forskelligheder gør os til et stærkt team – og hos BRØLSTÆRK er der plads og rum til at udvikle sig i den retning, man ønsker.
I BRØLSTÆRK dyrker vi den skabertrang, som vi ved, at mange softwareudviklere har i maven. Vi tror på, at der både skal være plads til at overholde deadlines og til at skrive god kode.
Vi ved hvor svært det kan være at eksekvere på et udviklingsprojekt - mangler du råd og sparring står vi klar til at hjælpe.